
Shuttle busser
en oplagt mulighed for den kollektive trafik til/fra DTU området
Shuttle busser er hurtige højfrekvente forbindelser, der kan transportere mange passagerer på kort tid.
Tetraplan har senest gennemført en undersøgelse for Lyngby-Taarbæk kommune, der tyder på, at man i Danmark burde bruge shuttle busser meget mere.
Udgangspunktet var, at Tetraplan skulle undersøge om shuttle busser til DTU området kunne skaffe flere passagerer til den kollektive trafik. Undersøgelsen viste, at shuttle busser give nye muligheder for den kollektive trafik.
Fleksible bustyper
Shuttle busser gør det lettere at bruge forskellige bus typer. Man kan tilpasse rutelængde og køretider til forskellige bus størrelser, som så kan udnyttes økonomisk optimalt - uanset om det er helt små 20 personers eller store dobbeltdækkere og/eller ledbusser.
Effektive forbindelser
Shuttle busser er en effektiv måde at forbinde den regionale trafik med den lokale kollektive trafik og sikre, at man har bus kapacitet, hvor man har brug for den. Med den traditionelle drift af lokal busser kører de ofte for langt ud af en rute, for at skabe forbindelser med for få passagerer. Man får en overkapacitet ude på ruten, og for lidt kapacitet, hvor der er mange passagerer, der kommer ind til området med en højfrekvent regional trafik.
I Lyngby vil shuttle busser mellem Lyngby station og DTU området (DTU, Handelsskolen, Erhvervsakademiet Nord og industriområderne nord for DTU) betyde:
- mere overskuelige forbindelser,
- hurtigere forbindelser, og
- at man undgår omvejskørsel og trængsel på andre ruter, der så ikke behøver at køre omkring DTU området.
Alt sammen noget der gør den kollektive trafik mere attraktiv. Desuden kan shuttle busser mellem DTU området og de hurtige og højfrekvente motorvejsbusser (f.. eks. 150 S) aflaste Lyngby Station og betyde kortere rejsetider for de passagerer, der så med fordel kan bruge de hurtige og komfortable motorvejs busser, der skaber forbindelse mellem Københavns indre by og området omkring Helsingør motorvejen.
Bedre økonomi
Når man optimere udnyttelsen af bussen, og giver mange passagerer mulighed for:
- meget kort ventetid
- hurtig transport
- stor sikkerhed for en siddeplads
Så tiltrækker man flere passagerer og minimere sine omkostninger. Det har ligefrem i flere tilfælde vist sig, at shuttle bus linier kan give et driftsoverskud.
Klimavenlig kollektiv trafik
Shuttle busser kører typisk i et mere afgrænset geografisk område, og er ikke afhængig af en lang aktionsradius, fordi de kan tanke op hurtigere og mere fleksibelt. Lokale shuttle busser er derfor nemmere at tilpasse til alternative brændstoffer, og vil i sær hvis der er mulighed for at tanke biogas tæt på shuttle ruten, kunne betyde en væsentlig forbedring af økonomien i for eksempel biogas projekter.
